Friday, January 20, 2017

Forbuden frugt

Når man véd, at det man har lyst til, ikke er godt for én. Når al fornuft siger, at det man længes efter bare vil trække én længere væk fra det man faktisk savner. Når logikken er oppe imod det der føles trygt, rart og rigtigt.

Jeg har lært at genkende det som trangen til at flygte. De her dage hvor tankerne er endimensionelle, perspektivet mindre end kort og motivationen ikke-eksisterende. Hvor det virker helt rigtigt — ja faktisk nødvendigt — at putte mig godt ned i reden, starte en serie jeg har set otte gange før, placere chokoladen indenfor rækkevidde og gribe strikketøjet.

Presset bliver for stort, "to do"-listen for lang, den dårlige samvittighed for insisterende. Det er ikke noget der opstår pludseligt, men mange gange opdager jeg det alligevel ikke når det er på vej.

Det er simpelt nok at komme ud af! Jeg skal bare rydde ud i punkterne på listen, se nogle resultater, demonstrere lidt effektivitet. "Bare". Bare lige alt det der føles helt forkert og uoverskueligt.

Ambivalensen i at vide hvad der kan få én til at have det bedre, men have uendeligt svært ved at gøre det. Frustrationen i kampen med sig selv — sig selv som sin egen største modstander. Ubeskriveligt, og sandsynligvis uforståeligt for enhver der ikke selv har oplevet det.

Jeg véd jeg får det bedre når jeg har sendt en ansøgning og ordnet totternes bure. Og det har jeg fortalt mig selv de sidste fire timer...

1 comment:

  1. God arbejdslyst – jeg sender dig kraft, energi og opmuntrende tanker, og håber, at det kan hjælpe dig lidt på vej.

    ›bare lige‹, ja det kender jeg godt; det lyder så nemt; men er det ikke, når man er i det.
    *kram*

    ReplyDelete