Saturday, March 18, 2017

Ikke noget at lave?

Igår aftes fandt jeg pludselig mig selv i tvivl om hvad jeg skulle lave. Ikke bare "hvad skal jeg nu lave", men en realisation af, at der ikke var noget jeg SKULLE lave. 

Jeg har masser af ting på min "to do"-liste; jeg kommer ikke til at løbe tør for ting at lave lige foreløbigt, men alle ting med snartkommende deadlines var tjekket af. Jeg havde god samvittighed! 

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har oplevet det.

Før jeg færdiggjorde min uddannelse var noget af det jeg glædede mig mest til, at kunne holde fri når jeg har fri og ikke altid have dårlig samvittighed over ting jeg burde have gjort eller var bagud med. Så blev jeg færdig, og blev sendt direkte videre i systemet som arbejdssøgende, med den bunke krav og deadlines der hører til der. Parallelt er jeg involveret i forskelligt foreningsarbejde, opdræt, formidling, husistandsættelse mv. som også i perioder har til der SKAL gøres og deadlines. 

Tilsammen betyder det, at jeg nok skal tænke tilbage til før sommeren 2010 for at finde sidst jeg havde perioder hvor jeg var "fri". 

Min næste deadline er på mandag. 

Man må nyde de små øjeblikke.

1 comment:

  1. Det er ret godt, når man faktisk kan holde fri ,-)
    Og ja, de små øjeblikke må nydes.

    ReplyDelete